Invasive, uønskede, ikke-hjemmehørende, ukrudt, plage – kært barn har mange navne. Og vi har hele 32 af dem. 32 plantearter, som Miljøstyrelsen officielt har stemplet som invasive og uønskede i Danmark. Blandt dem finder vi armensk brombær, engelsk vadegræs, fransk bjergfyr, italiensk rajgræs, japansk pileurt og newzealandsk korsarve. Engang blev de betragtet som eksotiske skønheder og hentet hjem af rejsende som botaniske souvenirs. Men da man opdagede, at de kunne gro overalt og fortrænge hjemmehørende arter, var det for sent. De havde allerede slået rod og taget over. I dag kæmper kommunerne med at holde dem nede. Men hvad nu, hvis vi kunne bruge dem i vores buketter? Sildig gyldenris Sildig gyldenris (Solidago gigantea) blev hentet til Danmark fra Nordamerika og blev i 1804 dyrket i Botanisk Have i København. Det man dengang ikke vidste var, at planten udskiller allelopatiske stoffer fra rødderne. Disse kemiske stoffer hæmmer andre planters frø i at spire. Desuden har sildig gylden

Det kan være overraskende, men have- og parkafklip gemmer på en skat af muligheder. Grene, blade og visne stilke, som ellers ville ende på kompostbunken eller lossepladsen, kan forvandles til kunstneriske elementer i vores langtidsholdbare buketter. Hos os ser vi potentialet i det, andre kalder affald. Vi udforsker biogene restmaterialer fra det nære, det naturlige og det oversete. Der er visse typer afklip, som vi er særligt interesserede i. Karakterfulde grene Grene med karakterfulde former kan blive til skulpturelle elementer i en buket. Vi skærer grenene til en passende længde, hvorefter de placeres i en spand med vores egenudviklede, fugtbevarende og stabiliserende opløsning. Hovedingrediensen er glycerol (E422), ogso kaldt glycerin – den samme bløde base, som vi bruger i vores fugtcreme og i konfekt og bagværk. Efter nogle dage er grenene fuldt stabiliserede og klar til at indgå i en større buket eller stå alene som et skulpturelt blikfang, hvor deres naturlige volumen træder tyd

Vidste du, at der her og nu er mindst 100.000 brugte vaser til salg – alene i lille Danmark? Kan du forestille dig, hvor mange brugte vaser der er til salg i Tyskland, Sverige, Frankrig – og i hele EU? Og hvad med resten af verden? Alligevel bliver der hver eneste dag produceret millioner af nye vaser, som fragtes over land og vand for at blive solgt – udelukkende fordi vi har svært ved at genbruge de vaser, vi allerede har stående. Mindst 100.000 brugte vaser til salg i Danmark – hver dag Vores undersøgelser viser følgende: Over 40.000 vaser er til salg dagligt på Den Blå Avis Mindst 2.000 på genbrugswebshoppen orderly.shop Omkring 4.000 på Gul og Gratis Over 30.000 i Røde Kors-butikker Hertil kommer andre fysiske genbrugsbutikker, loppemarkeder, Facebook Marketplace og private salg. Og det stopper ikke dér Dertil kommer titusindvis - måske millionvis - af vaser, som blot står ubrugte i skabe, på lofter, i kældre og skure over hele landet. Hvorfor bliver så mange vaser aldrig brugt? V

Vi kender det alle: Den smukkeste buket fra én, der holder af dig, og som du holder af, forfalder - langsomt men sikkert, kronblad for kronblad - uanset hvor omhyggeligt du plejer den. Efter 3, 5, 7 eller max. 10 dage må du sige farvel til den. (Men du kan med stor sandsynlighed få din buket til at holde i op til 24 dage. Læs mere i bloggen her.) Måske er ordet "smuk" blev opfundet til netop blomster. Siden mennesket opdagede blomsters skønhed - for tusindvis af år siden - har vi forsøgt at få deres unikke pragt til at vare længere. Vi tørrer dem, presser dem, støber dem i voks, begraver dem i sand …. Bevares! En opfindsom tysker I slutningen af det 19. århundrede fik en tysk botaniker, Ernst Pfitzer, en genial idé: Hvad hvis man kunne erstatte vandet i blomstens celler med en væske, der ikke fordamper? Ernst startede med at lægge blomster i ren alkohol for at udtrække saften. Derefter badede han dem i en blanding af ricinusolie (også kendt som "amerikansk olie") og terpentin. Denne pr

Julius Cæsar blev ofte malet eller skulptureret iført tørrede laurbær. Laurbærblade er tykke, læderagtige og rig på æteriske olier. Olie modvirker hurtigt visnen og forrådnelse, så selv friske kranse kan bevare form og farve i mange måneder. Lufttørring er nok den mest udbredte metode til bevaring af afskårne blomster og planter. Men der findes mange andre metoder. Lufttørring Her hænges blomsterne med hovederne nedad i et mørkt rum eller blot i skygge. Efter en uge eller to har man en buket tørrede blomster. Men de drysser - så hvis de opbevares et sted med ro og stabilitet – f.eks. i en vase højt oppe på en reol eller i en papkasse – kan de ”leve” og bevare deres udtryk i mange år. Presning Man lægger blomster og blade i en gammel bog, lukker den og venter et par uger. Resultatet er flade, sarte værker, som knækker let – men de er ideelle til indramning eller brug i kunst. Silicagel metoden Her dækker man blomsterne i silicagel, der suger fugten ud af planterne. Det bevarer både form

Når vores langtidsholdbare roser ser ud og føles som friske, er det fordi, at deres oprindelige saft er blevet skiftet ud med en opløsning, som vi kalder ol-baseret. Det er et begreb, vi selv har opfundet – så alle kan være med.