Mange tørrer deres roser. Det er simpelt: Først fjerner man de fleste blade og binder stilkene i små bundter. Bagefter hænger man dem på hovedet i et mørkt rum eller et skyggefuldt sted. Efter et par uger har man en buket smukke, tørrede roser. Hvis buketten placeres i en vase og står i skygge - væk fra direkte sollys - vil roserne bevare både form og farve i meget lang tid – år efter år. En uge i oktober En uge i oktober 2024 besøgte vi fem supermarkeder og indsamlede i alt 600 roser, som blev smidt ud, fordi de ikke længere kunne sælges. og sorterede dem: og hængte dem til tørring: To uger senere Efter to uger er de klar til at blive lagt tilbage i de cellofanposer, de oprindeligt kom i, eller sat i en vase – her kan de stå i årevis. Billederne nedenfor er taget syv måneder efter tørring: Kom i gang! Spændende? Så kom i gang, hvis du ikke allerede har gjort det. Spørg pænt dit lokale supermarked, om du må få de kasserede roser, og følg processen beskrevet ovenfor – det er verdens nem

Da man i Kenya valgte afskårne roser som landets førende eksportvare, fik landmændene presset omkostningerne så meget ned, at en enkelt rose reelt koster kun få ører at producere. Resultatet? I Danmark – og hele EU – kan vi nu købe en buket friske roser til 20, 30 eller 40 kroner, uden at det mærkes på pengepungen. Ingen brokker sig Når roser er så billige, brokker ingen sig over, at flere blomster i buketten allerede på dag 2 begynder at hænge med hovederne. Eller at knopperne, som så lovende ud, aldrig folder sig helt ud. Eller at hele buketten ser træt og vissen ud efter blot 3–4 dage. Fordi man bare køber en ny buket. Engang så dyrebare, i dag så forbigående Det betyder, at ALLE supermarkeder nu har friske roser og andre afskårne blomster i deres sortiment. Hvilket igen betyder, at bag supermarkedernes lagre ofte hober sig bunker af roser og blomster med elle uden cellofanposer, fordi de ikke bliver solgt, før de ånder ud. På billedet herunder stammer blomsterne - roser, nelikke, b

Roser har fulgt mennesket i tusinder af år. Fra oldtidens Mesopotamien, Egypten og Kina til antikkens Grækenland og Rom blev rosen dyrket for sin duft og skønhed. Senere blev den et symbol på kærlighed og romantik i europæisk kultur. Elsket I dag er rosen verdens mest elskede blomst – givet og modtaget som en enkel stilk eller i en buket, og fortolket i kunst, litteratur, film, computerspil og meget mere. Med over 300 vildtvoksende arter og flere end 30.000 dyrkede sorter pryder den såvel haver og parker som vindueskarme og spiseborde på tværs af alle kontinenter. Udskældt Men rosen er også den mest udskældte blomst. Det blev den, da man fandt ud af, hvor stor en klimabelastning den egentlig er. Flytransport, opvarmede drivhuse, nedkølede fragtvogne og et enormt ressourcespild har sat spørgsmålstegn ved rosens plads i en bæredygtig fremtid. Værre end oksekød, når det handler om miljøpåvirkning Man fandt ud af, at en enkelt importeret buket med 11 blomster fra Holland og Kenya udleder c

Måske har du en buket tørrede blomster stående. Først stod den fint på spisebordet, men nu er den rykket et sted hen, hvor den ikke skal røres for tit. For du er træt af, at den drysser – hele tiden skal du samle små stubbe og støv op fra bordet eller gulvet. Du har sikkert sagt til børnene – eller til kunderne i din butik: "Rør ikke ved den buket!" Ikke som den friske Du har måske bemærket, at den lugter – nogle gange endda ret kraftigt. Og måske er du skuffet over, at du ikke kan skille den ad og selv sætte stilkene i vasen, præcis som du plejer med en frisk buket. For den er ikke som den friske. Ikke i udtryk. Ikke i oplevelse. Selv de smukkeste buketter af tørrede blomster mangler det, som friske blomster giver: Et åndedrag af liv. En sitren af friskhed. En følelse af nuet. En stemning, der bevæger sig. En renhed, der taler til hjertet. En forbindelse til det levende. Den umiddelbare forbindelse til naturens puls. Hvor er blomsterne Vil du give en buket tørrede blomster til din mor

'Life in plastic, it's fantastic' sang Aqua i 1997. Men dengang var plastikblomster faktisk ikke så fantastisk. De har i årtier haft et blakket ry. Plastikblomster blev forbundet med dårlig smag og økonomisk nødvendighed – noget, man kun fandt i hjem, hvor der ikke var råd til friske blomster. Det var noget, man gemte væk, inden fine gæster kom: fordi plastikblomster signalerede én ting: manglende sans for æstetik. Plastikblomster i Illum Men meget har ændret sig. I dag er mange plastikblomster næsten umulige at skelne fra de ægte. De efterligner naturen så godt, at selv Illum har valgt at føre dem i sortimentet. What! Illum tilbyder et stort udvalg i plastikblomster Fordi vi vil tage ansvar Det overrasker, at et jordnært land som Danmark – hvor enkelhed og naturlighed står højt – i stigende grad har taget plastikblomster til sig. Men forklaringen er enkel: vi vil tage ansvar. Ansvar for klimaet. Ansvar for at bruge færre ressourcer. Ansvar for at mindske forbruget af afskårne engangsb

Et juletræ kan mere, end man lige tror. Når det vokser i skoven, opsuger det CO₂ og bidrager til et sundere klima. Når det flytter ind i stuen, skaber det stemning, duft og lys midt i vintermørket – og samler familie og venner i en fælles tradition. Juletræet bliver endda sunget ind i fællesskabet, som i sangen "Højt fra træets grønne top", hvor det står som symbol på glæde og gaver. Det kan spises Den samme sang siger også: "Først skal træet vises, siden skal det spises." Og det har mange forsøgt at gøre. I en artikel i Samvirke kan man læse om, hvordan man kan spise grannåle. Og i en landsdækkende Unge Forskere-konkurrence overbeviste vinderen - og årets unge forsker - Mimi Nielsen dommerne om, at juletræsfibre kan bruges i bagværk, og at det gavner tarmens mikrobiom. Det kan bevares Men hvad nu, hvis vi kunne bruge dem i vores buketter? Når julen er forbi, og juletræerne ender i store bunker, der venter på at blive sendt til forbrænding, indsamler vi dem – særligt dem, der har stået