Det kan være overraskende, men have- og parkafklip gemmer på en skat af muligheder. Grene, blade og visne stilke, som ellers ville ende på kompostbunken eller lossepladsen, kan forvandles til kunstneriske elementer i vores langtidsholdbare buketter.
Hos os ser vi potentialet i det, andre kalder affald. Vi udforsker biogene restmaterialer fra det nære, det naturlige og det oversete.
Der er visse typer afklip, som vi er særligt interesserede i.
Karakterfulde grene
Grene med karakterfulde former kan blive til skulpturelle elementer i en buket. Vi skærer grenene til en passende længde, hvorefter de placeres i en spand med vores egenudviklede, fugtbevarende og stabiliserende opløsning. Hovedingrediensen er glycerol (E422) – den samme bløde base, som vi bruger i vores fugtcreme og i konfekt og bagværk.
Efter nogle dage er grenene fuldt stabiliserede og klar til at indgå i en større buket eller stå alene som et skulpturelt blikfang, hvor deres naturlige volumen træder tydeligt frem.
Glycerolen holder dem bløde i lang tid og forhindrer både udtørring og brud, så du slipper for at rydde knækkede stubbe op fra bordet eller gulvet.
Fascinerende knopper
Unge og kraftfulde grene med mange skud og knopper, som haveejer trimmer væk, er en anden favorit. Når de er blevet stabiliseret, bevarer de deres fleksibilitet og ser frisk ud længe.
De små knopper – som i virkeligheden er umodne blade, der ikke nåede at springe ud, inden grenene blev klippet af moderstammen – forbliver lukkede og sidder smukt tilbage på grenene. Det tilfører buketten et subtilt strejf af struktur og dybde, som fremhæver naturens iboende potentiale.
Buketten herunder består af stabiliserede grene med knopper (5 måneder gamle), asparagus myriocladus (1 år gammel) og eucalyptus (2 år gammel) – alt sammen arrangeret i en vase fra Røde Kors til 10 kr.
Her ser du en smuk kreation, skabt med udgangspunkt i denne grønne buket.
Vedbend der bliver ved
Den stedsegrønne vedbend er en fortælling om vedholdenhed – en plante, der aldrig giver slip. I hvert fald ikke før den bliver klippet fri af det hegn, den har klamret sig fast til.
Så samler vi den op og giver den et nyt liv.
Vi er nemlig helt vilde med vedbend – der også bliver kaldt ved sit tyske navn "efeu". I det danske landskab findes der ikke mange andre storbladede planter, der egner sig lige så godt til stabilisering som netop vedbend.
På billedet nedenfor ses vedbend, som blev stabiliseret i oktober 2024. Nu siger kalenderen maj 2025 – så de har stået i vasen uden vand eller andet i syv måneder, og ser stadig friske og flotte ud. "Blomsterne" er sildig gyldenris - en af de 32 plantearter, som Miljøstyrelsen har klassificeret som invasive i Danmark.
Bjergemynte
Når vinteren har lagt alt i dvale – når farverne er blegnet, og stilkene bukker under for kulden – har du så bemærket de tørre, smalle grene, der står som spinkle silhouetter mod himlen, med en krone af frøkapsler i toppen som en frossen blomstring?
Det er bjergmynte.
Bjergmynte udvikler stærke og træagtige stængler, som ikke kollapser ved frost eller blæst. De visne blomsterstande er kompakte og tynges hverken af sne eller regn.
Af den grund er bjergmynte velegnet til at blive stabiliserede og indgår som en naturlig del af vores buketter.
Og hvis man spørger pænt, kan man få lov til selv at klippe dem ned i januar eller februar – før boligforeninger eller kommuner gør det.
Buketten på billedet herunder består af bjergmynte fra en boligforening på Amager og siv fra Stadsgraven i København – begge høstet med tilladelse fra henholdsvis boligforeningen og Københavns Kommune.
Andre typer have- og parkafklip
Vi har identificeret en række andre have- og parkplanter, hvis grene og blade egner sig særligt godt til stabilisering og anvendelse i vores holdbare buketter (+ er egnethed fra 1–5):
- Bøg +++
- Liguster ++++
- Pæretræ +++++
- Myrtegedeblad +++++
- Benved +++
- Lavendel +++
- Pæon (grene m. blade) ++++
- Pil +++++
- Gladioulus (blade) +++++
- Torskemund ++++
- Blåbær +++++
- Græsblomster ++++
- Æbletræ +++
Kirsebærlaurbær udgør en væsentlig del af det haveafklip, der typisk opstår i danske haver. Desværre har vi endnu ikke haft held med at stabilisere den med et tilfredsstillende resultat – men vi fortsætter vores forsøg i 2025.
(Flere tekster og billeder kommer)
Klik her, hvis du vil vide, hvordan vi forvandler uønskede og invasive plantearter til en værdifuld del af vores langtidsholdbare løsninger.
- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -