Når vores langtidsholdbare roser ser ud og føles som friske, er det fordi, at deres oprindelige saft er blevet skiftet ud med en opløsning, som vi kalder ol-baseret.

Det er et begreb, vi selv har opfundet – så alle kan være med. Senere i denne artikel forklarer vi det grundigt.

(Denne blog er under løbende udvikling, da to af vores egenudviklede teknologier falder inden for dette område, og vi forventer at søge patentbeskyttelse for nogle af vores opfindelser.)


En tysker og terpentin

Verdens første til at få idéen om at udskifte rosens saft med et stof, der ikke fordamper, var den tyske botaniker Ernst Pfitzer. Han fik patent på metoden i 1895 (US547227A). I patentet kaldte han teknikken for præservering – eller på engelsk: preserving.

Som erstatning for rosensaften brugte Ernst en blanding af ricinusolie (også kendt som “amerikansk olie”) og terpentin.

Dengang blev terpentin betragtet som lidt af et vidundermiddel. Men i dag ser vi anderledes på det. Terpentin er nu klassificeret som allergifremkaldende, sundhedsskadelig og i det hele taget farlig – både for mennesker og for miljøet.

En ny opskrift

Ernsts terpentin-idé fik aldrig sit gennembrud.

Faktisk gik der hele 87 år, før nogen igen meldte sig på banen. Det skete i 1977 med patentet CA1091950A – en canadisk opfindelse skrevet på fransk.

Bag opfindelsen stod Cesar Romero-Sierra og John C. Webb, som syntes, at Ernsts metode var alt for bøvlet:

  • Først skulle man dehydrere roserne for at udtrække rosensaften – og bagefter rehydrere dem for at fylde cellerne med terpentin. Det var lige en tand for kompliceret.

Så Cesar og John fandt på en enklere løsning:

  • De ville bare sænke roserne én gang i én færdig opløsning. Vupti! Så var blomsterne præserverede.

Fordi de ville løse alle problemer på én gang, blev deres kemikalieliste også virkelig lang. Se bare her:

  • 375 ml tertiær butylalkohol
  • 200 ml 1-propanol
  • 300 ml 2-propanol
  • 12 g natriumfosfat
  • 2 g natriumformaldehydsulfoxylat
  • 5 g citronsyre
  • 10 g thiourinstof
  • 5 g aluminiumsulfat
  • 6 g natriumcitrat
  • 1 g kobbersulfat
  • 63 ml silikoneolie
  • 25 ml silikoneharpiks
  • 37 ml phenol (88%)

Halvdelen af ingredienserne ville i dag blive stemplet som sundhedsfarlige, brandfarlige eller miljøskadelige.

Fenol

Tag bare phenol – eller på dansk: fenol. Giftlinjen beskriver stoffet sådan:

  • Ætsende, vævsødelæggende – selv i lave koncentrationer. Der er desuden risiko for svær almen påvirkning, lever- og nyreskader. Optages let gennem både hud og slimhinder.

Hvis du dengang i 1977 var en af de heldige, der købte – eller fik foræret – roser præserverede efter Cesar og Johns opskrift, så sad du i virkeligheden med en sundhedsbombe i hånden.

Men det vidste du selvfølgelig ikke.

Det var først i løbet af 1980’erne, at forskere for alvor begyndte at skrive om de sundhedsskadelige virkninger af fenol.

En belgier

Det, der lagde fundamentet for den moderne blomsterpræserveringsindustri, var blandt andet et patent indleveret i 1989 (FR2651642B1 og US5252537).

Bag opfindelsen stod Nadine De Winter-Scailteur fra Belgien.

Nadine fastslog to ting.

For det første satte hun en tyk streg under det, som tyskeren Ernst allerede sagde tilbage i 1895:

  • Vi skal først dehydrere blomsterne – og så rehydrere dem. To trin. Ikke mindre.

For det andet gjorde Nadine noget helt nyt: Hun gik helt væk fra giftige og skadelige kemikalier i rehydreringsfasen. I stedet brugte hun PEG  – også kendt som E1521.

Når et stof har et E-nummer, betyder det, at det er godkendt til teknisk brug i fødevarer.

Altså noget, der ikke bare virker – men som også er sikkert.

Ol’erne

PEG er en forkortelse for polyethylenglycol. Kemisk består den af en lang kæde med to OH-grupper – én i hver ende.

En OH-gruppe består af ét oxygen (O) og ét hydrogen (H). Derfor kaldes den OH. Den sidder fast på et molekyle som en lille hale, og den hale kan gribe fat i vand og andre stoffer, der kommer i nærheden.

Når det molekyle, som OH-gruppen sidder fast på, er et kulstofatom, kalder man den en alkoholgruppe.

Alkohol-familien er faktisk ret stor. Her er et lille udpluk:

  • Du kender sikkert drikkealkohol og husholdningssprit – de hedder også etanol, og de er begge med i familien.
  • Det samme gælder metanol.
  • Måske har du ikke hørt om det før, men også glycerol hører til – og den er meget vigtig for vores buketter.
  • Nadines PEG – polyethylenglycol – er også med i familien. Den er familiens storebror i både størrelse og længde.

Og har du lagt mærke til en rød tråd i familien?

Alle familiemedlemmer ender på –ol. Derfor kalder vi dem for ol’er - en forkortelse for alkoholerne.

Ol’ernes små haler og store evner

Det, som ol’erne kan, er at bruge deres lille hale til at gribe fat i stoffer, der kommer i nærheden.

Når ol’erne kommer i et vandigt miljø, binder de sig til vandet – og vandet binder sig til dem. Det er nemt, fordi vandmolekylerne selv har et par “haler”. Halerne holder fast i hinanden – lidt som små magneter, der klikker sammen.

Og netop derfor bliver vi berusede, når vi drikker alkohol: Alkoholen trænger let ind i vores hjerne – fordi vores krop, og især hjernen, består mest af vand. Vi er jo faktisk et vandigt miljø.

Men i andre situationer tager ol’ernes haler fat i noget andet – fx cellevægge.

Nadines idé var først at fjerne alt vandet fra blomstens celler, og derefter lade en ol – hun valgte PEG – fylde det tomme rum ud. Ol’ernes haler ville snuppe cellevæggene til sig og blive siddende.

PEG fordamper ikke – i modsætning til fx drikkealkohol eller husholdningssprit – og det nærer ikke bakterier, hvilket gør det ideelt til præservering. Blomsten vil derfor kunne bevare sin form og blødhed i meget lang tid.

Nadines opdagelse var banebrydende.

Den blev grundstenen i den moderne blomsterpræserveringsindustri, som i dag omsætter for milliarder – ikke i EU, hvilket vi gerne vil lave om på – men i Asien, Nordamerika og Mellemøsten.

Variationer

Siden da er der kommet mange variationer, tilpasninger og forbedringer af blomsterpræservering.

  • Fx US6365548B1 – et japansk bidrag med fokus på bl.a. mere ensartet farvning.
  • Fx CO5400138A1 – et colombiansk bidrag, der forbedrer effektiviteten i dehydreringen.
  • Fx CN102283192A – et kinesisk bud på mere effektiv rehydrering.

Der findes mange, mange varianter – men grundideen er den samme:

  • En ol skal ind og overtage vandets plads i blomstens celler.

Der findes også opfindelser, der forsøger at gå helt uden om ol’erne. Men fordi ol-baserede løsninger er både billigere, mere effektive og giver stabile resultater, er interessen for alternativer meget begrænset.

Tidens ånd

Man kan tydeligt mærke tidens ånd i historien om menneskets utrættelige bestræbelser på at bevare blomsters skønhed – langt ud over deres naturlige levetid.

1890’erne

I den tyske Ernsts tid i 1890’erne var terpentin et mirakelmiddel. Det blev brugt til at rense sår og til behandling af alt fra muskelømhed til eksem, bylder og andre lidelser.

Terpentin blev i tidens øjne set som både naturligt og nyttigt.

1970’erne

I den canadiske Cesar og Johns tid i 1970’erne var det fenol, der blev hyldet som et vidundermiddel.

Fenol havde blandt andet revolutioneret kirurgien og reddet utallige liv som banebrydende desinfektionsmiddel.

Derfor virkede det helt oplagt at bruge netop fenol til at forlænge blomsternes skønhed.

1980’erne

Men i den belgiske Nadines tid i 1980’erne begyndte man at bevæge sig væk fra de kraftige desinfektionsmidler i blomsterpræservering.

Man indså, at andre – mindre giftige eller helt uskadelige stoffer – også kunne gøre arbejdet. For hvorfor forsøge at dræbe bakterier, hvis der slet ikke er nogen – og hvis der ikke er betingelser for, at de kan vokse?

Det er helt sikkert, at Nadine har udført utallige eksperimenter. Men PEG - en af de ol’er, som hun fandt frem til - viste sig at være både effektiv og skånsom.

Ideen holder - fordi vi bruger den stadig i dag.

Skal udviklingen så tegne et punktum dér?

Nej. For vi mennesker stopper aldrig med at udvikle os – og den måde, vi lever vores liv på.

Den grønne omstilling

Tidens ånd i 2020’erne er den grønne omstilling. Og det gælder også vores blomsterkultur.

I dag handler det ikke længere kun om at bevare blomsterne – men også om at bevare planeten.

De traditionelle, friske afskårne blomster har et højt klimaaftryk og medfører store miljømæssige konsekvenser. Derfor har vi brug for en ny løsning:

  • En løsning, hvor vi bruger det, vi allerede har – og forlænger dets levetid så meget, vi overhovedet kan.
  • En løsning, hvor en blomsterbuket holder i årevis, og hvor selve bevaringsbehandlingen foretages med sikre midler og under ordentlige arbejdsforhold.
  • En løsning, hvor den bæredygtige buket ikke blot flytter problemet – fx ved at blive til plastik.
  • En løsning, hvor den bæredygtige buket hverken lugter, drysser eller fremstår stiv og fastlåst – som man ofte oplever med tørrede blomster – men i stedet kan arrangeres frit og opleves naturligt, præcis som en frisk buket.
  • En løsning, hvor den bæredygtige buket består af ægte og genkendelige blomster som roser, nelliker, solsikker, dahliaer, pæoner, calla og mange flere – præcis som vi kender dem fra friske buketter.
  • En løsning, hvor den bæredygtige buket rummer alle de elementer, en smuk buket skal have, – så du med ro i hjertet kan sende den til en, du holder af, og gøre det med god samvittighed. Både over for klimaet og over for det smukke budskab, du sender med.

Det er netop dét, vi arbejder på. Vi vil bringe bæredygtighed og ansvarlighed ind i vores tusindårige blomsterkultur – uden at give slip på den skønhed, følsomhed og betydning, som blomster har båret gennem tiden.

Vi bygger videre på Nadines opdagelse – med respekt for fortiden og blikket rettet mod fremtiden.


Denn artikel er baseret udelukkende på vores egne undersøgelser.

Hvis nogen derude mener, at nogle fakta er forkerte, er I meget velkomne til at kontakte os.


Hvis du vil vide, hvordan det grønne i vores buketter kan holde i minimum et år uden vand, så læs bloggen her.

Og læs om vores allesammens elskede roser i bloggen her.



- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -