Invasive, uønskede, ikke-hjemmehørende, ukrudt, plage – kært barn har mange navne. Og vi har hele 32 af dem.

32 plantearter, som Miljøstyrelsen officielt har stemplet som invasive og uønskede i Danmark. Blandt dem finder vi armensk brombær, engelsk vadegræs, fransk bjergfyr, italiensk rajgræs, japansk pileurt og newzealandsk korsarve.

Engang blev de betragtet som eksotiske skønheder og hentet hjem af rejsende som botaniske souvenirs. Men da man opdagede, at de kunne gro overalt og fortrænge hjemmehørende arter, var det for sent. De havde allerede slået rod og taget over.

I dag kæmper kommunerne med at holde dem nede.

Men hvad nu, hvis vi kunne bruge dem i vores buketter?

Sildig gyldenris

Sildig gyldenris (Solidago gigantea) blev hentet til Danmark fra Nordamerika og blev i 1804 dyrket i Botanisk Have i København.

Det man dengang ikke vidste var, at planten udskiller allelopatiske stoffer fra rødderne. Disse kemiske stoffer hæmmer andre planters frø i at spire.

Desuden har sildig gyldenris en meget effektiv frøspredning og en meget effektiv rodspredning. Billedet herunder viser tykke underjordiske udløbere.

Monokulturer

Så fra Botanisk Have spredte sildig gyldenris sig hurtigt til den vilde natur og dannede tætte monokulturer uden plads til andre arter. Og i dag – 200 år senere – vokser den over hele landet og fortrænger alt, hvad der stod der før.

Billedet herunder viser nedklippet sildig gyldenris ved Hørsholm Slotshave. Hvert år i oktober bliver sildig gyldenris klippet helt ned – inden vinden når at tage frøene med sig. Det holder dem dog ikke tilbage fra at tage territorium fra naboerne.

En gemt skat

Men sildig gyldenris gemmer på en skat.

Efter blomstring åbner frøkapslerne sig i en slags anden blomstring. De fine, hvide hår i kapslerne danner et let og svævende udtryk.

Frøkapslerne er bemærkelsesværdigt robuste: de står imod regn, sne, vind og storm, og forbliver stående fra oktober til juni. Imponerende.

Billedet er taget medio maj ved E47, frakørsel 10

Netop derfor er sildig gyldenris velegnet til vores langtidsholdbare buketter, som ikke forfalder.

På billedet herunder ses omkring 300 stængler af sildig gyldenris, som står i vores egenudviklede, fugtbevarende og stabiliserende opløsning. Er de ikke smukke?

Et salgsklart produkt skabt af bioaffald

På billedet herunder ses stabiliseret sildig gyldenris og stabiliseret vedbend – begge syv måneder gamle og stående helt uden vand eller andet i vasen.

Her har vi et salgsklart produkt skabt udelukkende af restressourcer fra det nære, det naturlige og det oversete.

Det er lykkedes os at bevare blomsterne!

I flere år har vi med stor succes præserveret sildig gyldenris med frøstande. Tanken bag har været at høste planterne, først når deres skønhed er nydt – men inden de når at sprede frø. En enkelt plante kan nemlig producere op til 20.000 frø.

I år, 2025, er det for første gang også lykkedes os at præservere sildig gyldenris med fuldt udviklede blomster. Det blev særligt aktuelt, da vi oplevede en massiv vækst af arten i Nordsjælland – på trods af, at der findes en lov, som forbyder udsætning af denne plante i det offentlige rum.

I løbet af den blot én måned lange blomstringssæson gennemførte vi 22 forsøg. Og til sidst lykkedes det!

Alle er blevet bevaringbehandlet og kan holde mere end et år uden vand.

Forgrund: “ukrudt” rejnfan.
Mellemgrund: “ukrudt” røllike.
Baggrund: invasiv art sildig gyldenris.

Vidste du, at sildig gyldenris er i fuld gang med at invadere Danmark? Læs med her i bloggen om den alvorlige situation, der truer den biodiversitet, vi har kæmpet hårdt for at bevare.

Hvis du vil vide, hvordan vi forvandler et brugt juletræ til en langtidsholdbar buket, så læs med her.

- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -