Hvis du skriver på engelsk, ”preserved flowers”, i Googles billedsøgning, vil du blive mødt af blomster, som du højt sandsynligt ikke har set før.

Det er typisk rosenhoveder, som er samlede og arrangerede i beskyttende glaskupler, æsker eller billedrammer. Nogle indgår i buketter, hvor resten af fyldet ofte består af tørrede blomster.

Hvis man googler lidt videre, finder man flere oplysninger om præserverede blomster på de webshops, der sælger dem. Oplysningerne er dog sparsomme og findes som regel på en FAQ-side, hvor spørgsmål som Hvad er præserverede blomster? og Hvordan er blomsterne præserveret? besvares med blot et par enkelte sætninger, og alle er formuleret, så de lyder helt rigtige i forhold til vores tids ønske om naturlighed, bæredygtighed og tryghed.

Men så enkelt er det ikke.

For bag de præserverede blomster gemmer der sig komplekse processer, kemiske sammensætninger, biologiske reaktioner – og ikke mindst en hundredeårig, ihærdig bestræbelse på at gøre dem smukkere, billigere og mere sikre.

 Et af vores produkter

Hvad er præservering

Ordet "præservere" stammer fra det latinske prae-servare – dvs. at ‘pre-bevare’.

At præservere betyder altså at forud-bevare – at gøre noget, så det, man holder af, forbliver intakt, eller så forfald forhindres.

En kamp mod tidens ubarmhjertige slibesten.

Vi tænker sjældent over det – men vi er omgivet af et hav af forud-bevarede ting.

Næsten alt i supermarkedernes fødevareafdelinger har været bevaret – eller præserveret – på den ene eller anden måde. Ellers ville det for længst være forfaldet og mugnet, længe før det overhovedet nåede hylderne.

Frugter og mange grøntsager er blevet sprøjtet med svampemidler mod mug og råd, hormoner mod modning og voks og lak mod udtørring og oxidation – alt sammen for at få dem til at være friske og se friske ud i længere tid.

Pålæg tilsættes konserveringsmidler for at forhindre bakterievækst, og pølser får farvestoffer for at fremstå kød-røde og appetitlige.

I juice og drikkevarer tilsættes en lang række konserveringsmidler, antioxidanter, aromaer og farvestoffer, så den "rigtige" smag og det "korrekte" udseende holder så længe som muligt.

Kilde: Costa Rica Adventures on WordPress.com

Faktisk går vi så meget op i præservering, at vi også præserverer os selv for at forud-bevare vores ungdommelighed.

• Vi smører os ind i cremer med alverdens kemikalier, så huden ikke tørrer ud eller ældes for hurtigt.
• Vi tager tilskud af vitaminer, mineraler og andre stoffer for at holde tiden lidt på afstand.
• Vi fjerner rynker, poser og fedtdepoter for at fremstå yngre og mere velplejede.

Derfor er det måske på tide at spørge:

• Kan vi ikke også bevare vores smukke blomster – så de holder i måneder eller år, og ikke kun i en uge eller to?

Hvad er præserverede blomster

Faktisk begyndte vi mennesker at tænke på – og eksperimentere med - at bevare blomsternes skønhed med kemi – længe før vi begyndte at forlænge holdbarheden på frugter, grønt, pålæg og juice med kemiske midler.

Allerede i slutningen af 1800-tallet opdagede en tysker, at rosens skønhed kunne bevares længe, hvis man tømte den for den naturlige saft og fyldte cellerne op igen med noget, der ikke fordamper, for eksempel olie, som opløses af terpentin.

I næsten 100 år har mennesker - primært blomsterentusiaster og kemikere i den vestlige verden - forsøgt at forbedre både opskriften og metoden, så det ikke bare blev nemmere og hurtigere at præservere blomster, men også mere sikkert.

Da præserverede blomster omsider fandt vej til Japan – hvor blomsterkunst er en højt elsket tradition – tog udviklingen et kvantespring. Den enorme efterspørgsel på det asiatiske marked satte gang i omfattende forskning, forfinelse og effektivisering, og i dag er præserverede blomster blevet en hel industri.

 Kilde: whimsicalemporium

Det mærkes måske ikke så tydeligt i Danmark endnu. Men i andre dele af verden – som Nordamerika, Asien og Mellemøsten – omsættes der for millioner af amerikanske dollars årligt i markedet for præserverede blomster.

Markedet ekspanderer hastigt – nu også i Europa – fordi vi gerne vil leve mere bæredygtigt og forbruge mere ansvarligt. Vi vil bidrage til at bevare vores planet, så den også kan blomstre for dem, der kommer efter os.

Hvordan er blomster præserverede?

Takket være moderne kemi, biologisk viden og kontrollerede, optimerede arbejdsgange kan vi i dag bevare blomster, så de holder i årevis – med deres oprindelige farve, form og friskhed i behold.

Men det er ikke kun et spørgsmål om teknik. Det handler også om sikkerhed og ansvarlighed.

For uden omtanke og gennemsigtighed risikerer vi at stå med en sundhedsbombe i hånden – og ikke en blomsterbuket. Og netop derfor er dette et følsomt emne i præserveringsverdenen.

I fødevare- og ernæringsindustrien er brugen af kemikalier og tilsætningsstoffer strengt lovreguleret. Men i blomsterpræservering er der ingen lovgivning, ingen kontrolinstanser og ingen mærkningsordninger, selvom flere af de anvendte stoffer kan være identiske med dem, som vi forbyder i andre sammenhænge.

Så følsomt er det, at man i hele Google-verdenen ikke finder én eneste artikel, der teknisk forklarer, hvordan blomster bliver præserverede – medmindre man søger i patentdatabaser.

I stedet finder man FAQ-sider fra webshops, der sælger denne type produkter, hvor det hævdes, at blomsterne er behandlet med en biologisk proces, en særligt udviklet plantenektar, en næringsvæske eller en nedbrydelig konserveringsvæske – og at der naturligvis ikke er brugt nogen kemikalier, der kan skade mennesker eller miljø.

Nogle går endda så langt som til at påstå, at deres langtidsholdbare blomster stadig er levende.
Tænk engang: Du kan have en buket af "levende" blomster stående i dit hjem – uden vand – i månedsvis.
Det lyder alt for godt til ikke at vække din sunde fornuft.

For hvis noget virkelig er levende, betyder det, at cellerne stadig fungerer – det kræver vand.
Celler består af vand. Og hvor der er vand, er der også grobund for bakterier, svamp og forrådnelse.

Disse udsagn holder altså ikke helt – og nogle af dem er direkte forkerte.

Paradoks og dobbelthed

I vores allesammens prisværdige bestræbelser på at skabe et bedre klima, glemmer vi nogle gange det paradoks, der ligger i bæredygtighed.
Den dobbelthed - at vi løser ét problem – men samtidig skaber ét eller flere nye.

Din buket kan ganske rigtigt holde i lang tid, og det lyder bæredygtigt.
Men hvad nu hvis den i virkeligheden har været med til at skade miljøet dér, hvor den blev produceret?
Eller har udsat arbejdere for skadelige stoffer og dårlige arbejdsvilkår?
Og hvad nu hvis den – i værste fald – også bringer risici med sig ind i dit eget hjem?

At være bæredygtig handler ikke kun om at reducere CO₂.
Det handler om ikke at forskyde problemer.
Det handler om helhed. Om sammenhænge. Om ansvar – hele vejen rundt.

Læs med på bloggen, og find ud af, hvilke kemikalier der typisk bruges til at præservere blomster, så de kan holde længe og bevare deres smukke udseende uden vand.

Og læs, hvad vores tilgang til ansvar og ansvarlighed er – i bloggen her.

- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -