Syv år tog det.
Nu er vi her. Med blomsterbuketter, der ikke bare er bæredygtige og smukke – men også ansvarlige. Vi kalder dem BASS-buketter:

• Bæredygtige
• Ansvarlige
• Sikre
• Smukke

Denne blog handler om ansvar og ansvarlighed – og hvorfor det spiller en hovedrolle i vores måde at tænke langtidsholdbare blomster på.

Ansvar

Ansvar er et ord, der ikke fylder meget, men vejer tungt. For i virkeligheden handler det om konsekvenserne af ens handlinger – eller undladelser.

Lad os være ærlige: Ansvar er lidt som broccoli. Vi ved godt, det er sundt og vigtigt – men det er ikke altid det, vi har mest lyst til at tage en ekstra portion af.

Når noget går galt, er det meget nemmere at pege på andre eller sige: “Det var vinden! Ikke mig.” En klassiker fra barndommen – som sjældent holder i retten. Eller hjemme hos mor.

Det sjove er, at ansvar har det med at vokse, hvis man prøver at gemme sig for det: jo længere man udsætter opvasken, jo større bliver bjergene af tallerkener.

Måske er ansvar ikke kun en byrde – men også lidt af en komedie, hvis vi tør grine af os selv og alle de undskyldninger, vi finder på.

For vi kan jo lige så godt tage ansvar, før det bliver for sent. Eller før nogen andre gør det for os.

Det var netop denne tilgang, vi besluttede os for at tage, da vi ledte med lys og lygte efter en løsning, hvor afskårne blomster ikke bare holder lidt længere – men væsentligt længere. Så længe, at man tydeligt kan mærke det på CO₂-regnskabet – og samtidig gør noget godt for klimaet.

De vidunderlige kemikalier

Det er ikke noget nyt, at blomster og grønt kan holde længe efter en bevaringsbehandling. Se bare på museumsglas med sære dyr i alkohol – eller på noget så hverdagsagtigt som syltede agurker og oliven.

Da den tyske botaniker og kemiker Ernst Pfitzer som den første i verden opdagede, at man kunne udskifte rosens egen saft med noget, der ikke fordamper, opfandt han i 1895 (patent US547227A) en bevaringsvæske, der blandt andet indeholdt terpentin – et stof, vi i dag ved er både sundhedsskadeligt og miljøfarligt.

Senere forsøgte to canadiske kemikere at effektivisere metoden med en ny bevaringsvæske (patent CA1091950A), der blandt andet indeholdt fenol og thiourinstof – stoffer, som i dag er klassificeret som miljøfarlige, sundhedsskadelige og i nogle tilfælde kræftfremkaldende.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt deres opskrifter nogensinde blev brugt i stor produktion. Og det håber vi faktisk heller ikke – for selv om idéen om langtidsholdbare blomster er smuk, må det ikke ske på bekostning af sundhed eller miljø.

Kemiens dobbelthed

Kemikalier er et ord, der kan få det til at snurre i maven – af fascination eller frygt. På én gang magiske og mistænkelige.

I hænderne på en kemiker bliver molekyler til værktøjer: De binder fugt, holder bakterier væk og forhindrer oxidation.

I ørene på de fleste af os almindelige mennesker får ordet os straks til at tænke på gift, forurening og kræftrisiko.

Men sandheden bag dobbeltheden er, at kemikalier er overalt. I vores mad og drikke, i vores tøj, cremer, møbler og elektronik. På vægge, i gulve og i den luft, vi indånder.

Vi lever i et kemisk landskab. Ikke nødvendigvis et farligt ét, men et, der kalder på gennemsigtighed – og omtanke og ansvarlighed.

Ansvarlighed

Ansvarlighed er rygraden i det, der virker.

Det handler ikke kun om, at vi skal købe plastikblomster for at bruge færre engangsblomster. Det handler også om at spørge sig selv: Er jeg med til at skabe ny plastforurening?

Det handler ikke kun om at købe et bundt tørrede blomster for at få bedre samvittighed – som en slags adgangsbillet til den cirkulære økonomi og den grønne omstilling. Det handler også om at stille spørgsmål som: Hvordan kan tørrede blomster være så farverige? Eller: Hvorfor lugter buketten sådan?

Det handler heller ikke bare om at købe en buket af præserverede blomster og grønt for deres levende udtryk. Det handler også om at undre sig: Hvordan kan afskårne blomster og grønt holde i årevis uden vand? Eller: Hvilke kemikalier er gemt i buketten?

Ansvarlighed i den grønne omstilling handler i høj grad om at undgå at blive en del af et system, der løser ét problem – men samtidig skaber et andet.

Det handler om at se på materialer, kemikalier, livscyklus, arbejdsforhold, miljø og sundhed – og om løsningen ikke bare holder, men også er ansvarlig.

Hvordan producerer man afskårne blomster og grønt, der holder i årevis – på en ansvarlig måde?
Det spørgsmål dykker vi ned i i en blogserie, som begynder her.

- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -