Sildig gyldenris. Navnet lyder nærmest poetisk, men bag den smukke facade gemmer sig en alvorlig trussel mod vores naturlige flora.

Planten er så problematisk, at vi har en bekendtgørelse, der direkte forbyder anvendelse og udsætning af arten i miljøet. Bekendtgørelse om invasive ikkehjemmehørende arter (BEK nr. 1285 af 12/11/2018) er fastsat i medfør af naturbeskyttelsesloven og udgør den danske implementering af EU-forordning nr. 1143/2014 om invasive arter. For sildig gyldenris, som stammer fra Nordamerika, gælder forbuddet i hele EU.

Alligevel har sildig gyldenris fundet vej ind i frøblandinger, som sælges over hele landet – særligt til offentlige byggeprojekter, hvor de bruges til at genetablere grønne arealer efter byggerier.

Bor du i Nordsjælland, har du sikkert fulgt både sporudvidelsen af Helsingørmotorvejen mellem Nærum og Hørsholm, udført af Vejdirektoratet i 2013–2016, og den hastige byudvikling langs motorvejen omkring Lyngby, der begyndte i 2018–2019 og stadig er i fuld gang.

Kan du huske, hvordan de nyanlagte jordvolde på begge sider af strækningen tidligere vrimlede med græs i forskellige højder og et væld af blomster i alskens former og farver? Dengang tegnede der sig et varieret plantebillede.

Men se nu på disse billeder, taget langs strækningen i august 2025.

Bølger af sildig gyldenris ved Holte

Et hav af sildig gyldenris ved Lyngby

Ved første øjekast fremstår de idylliske og rolige – måske endda så smukke, at man udbryder et spontant “waaah – så skønt!”.

Men de gule bølger er ikke uskyldige. De er sildig gyldenris.

På det næste billede kan man se, hvordan vores hjemmehørende plante, rejnfan, er trængt tilbage og nærmest helt udkonkurreret af sildig gyldenris.

Sildig gyldenris er ved at overtage hele området ved Isterød

Sildig gyldenris er nemlig særdeles aggressiv. Én enkelt plante kan sætte op til 20.000 frø, og den spreder sig endnu hurtigere gennem sit underjordiske netværk af udløbere (rhizomer): Et stykke rod på blot én centimeter kan give ophav til en ny plante.

Som om det ikke var nok, udskiller rødderne også allelopatiske stoffer, der hæmmer og dræber andre planters spirende frø.

Bølger af sildig gyldenris på begge sider af motorvejen

Resultatet er en effektiv overlevelsesstrategi, der langsomt forvandler det fredelige og idylliske landskab til en slagmark for biodiversiteten – hvor de hjemmehørende arter på forhånd er dømt til at tabe.

En invasion forklædt som en skønhed

Denne uhyggelige og skræmmende opdagelse, som denne blog beskriver, udspringer af vores arbejde med langtidsholdbare blomsterbuketter. I flere år har vi brugt invasive planter som sildig gyldenris i vores produkter ud fra en tanke om, at de kunne gøre nytte – de er jo allerede i naturen og udgør en gratis naturressource. Sildig gyldenris anvendes i forvejen som fyld i friske blomsterbuketter, og de flyves til Danmark i kølecontainere hele vejen fra Kenya.

I starten brugte vi timer på at finde bare 20-30 sildig gyldenris ude på landet, i en stand som gjorde dem egnet til vores bevaringsbehandling. Vi måtte gå langt for at finde de næste håndfulde.

Efter blot et par år blev det markant lettere at finde og indsamle sildig gyldenris. Vi fandt ét offentligt sted, hvor de voksede så talrigt, at vi ikke længere behøvede at lede andre steder. Det oplevedes dengang som en lettelse.

Men i 2025 er den lettelse vendt til bekymring. Nu ser vi sildig gyldenris overalt, især hvor der har været offentlige byggeprojekter. Samtidig oplever vi, hvordan vores hjemmehørende planter som rejnfan og røllike – ukrudt, som vi har været glade for at bruge i vores langtidsholdbare buketter – er blevet sjældnere og sjældnere. Faktisk er de helt forsvundet fra mange af de steder, hvor vi tidligere kunne høste dem i rigelige — men lovlige — mængder.

Det bliver stadig sværere at finde den hjemmehørende hvide “ukrudtsplante” røllike.

Problemet, som bloggen her beskriver, er ikke kun begrænset til Helsingørmotorvejen eller Nordsjælland.

Derfor fandt vi det nødvendigt at kontakte Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening for at gøre dem opmærksom på situationen. Vi har opfordret til handling i overensstemmelse med bekendtgørelsen om invasive arter, som forbyder anvendelse og udsætning af de invasive gyldenris i miljøet.

I virkeligheden bør alle eksisterende frøblandinger, der anvendes til retablering af offentlige arealer, destrueres og erstattes af nye frøblandinger uden sildig gyldenris.

For hvis der ikke sættes ind nu, risikerer vi, at sildig gyldenris fortrænger store dele af den hjemmehørende flora – og i løbet af kort tid spreder sig til hele Danmark – med alvorlige konsekvenser for biodiversiteten.

Læs i bloggen her, hvordan vi forvandler sildig gyldenris til et værdifuldt element i vores langtidsholdbare buketter.

- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -