Der er de naturlige farver. Så er der de kunstige farver og de syntetiske farver. Menneskeskabte farver Verdens første kendte kunstigt fremstillede farvepigment var egyptisk blå, udviklet af mineraler omkring 2500 f.Kr. Verdens første syntetiske farvestof, mauvein, blev opdaget i 1856 af den 18-årige kemiker William Henry Perkin – ved et uheld, mens han forsøgte at fremstille malaria-medicin. Det blev begyndelsen på en farverevolution i tekstil-, papir-, læder- og fødevareindustrien. I løbet af få årtier blev naturlige farver fortrængt af syntetiske farvestoffer, som var: • Billigere • Mere farvestærke • Lettere at masseproducere • Mere lys- og vaskefaste At bruge akrylfarver og alkoholopløste farver til at få tørrede frøkapsler og kviste til at ligne blomster er en naturlig forlængelse af denne udvikling – hvor syntetiske farver bruges til at genskabe det, der ikke længere er. Hvorfor akrylfarve? Akrylfarve som vægmaling er dækkende, og den er derfor velegnet til at farve ”grimme” blo

Buketter af tørrede blomster er populære som aldrig før – på trods af at de ofte drysser, og flere af dem kan afgive en ubehagelig lugt. Alligevel vælges de af mange, fordi de holder længere end friske blomster, kræver ikke vand og passer ind i omgivelser med naturlige farver og rustikke former. Og for mange fremstår en buket af tørrede blomster som et mere bæredygtigt valg end både plastikblomster og afskårne engangsbuketter, der kun holder i få dage. Sådan ser ægte tørrede blomster ud I det øjeblik blomster og grønt bliver klippet af deres moderplante, dør de. Livsprocesserne stopper. Der cirkulerer ikke længere vand eller næring i stilkene. Farverne begynder at falme – først til grågrøn, siden til brun eller lysebrun – og stilkene bliver stive og sprøde. Gråbynken Gråbynken og de tre kongelys-stilke på billedet herunder kunne godt forveksles med blomster, hvis de blev farvet – men de er alle frøkapsler. De blev høstet fra en vild mark i Nordsjælland under en cykeltur over et år før

Vi vil gerne være bæredygtige – men verden er kompleks. Hvert velment valg viser sig ofte at bære på utilsigtede konsekvenser. Vi vil spise bæredygtigt Derfor vælger vi plantebaseret kød. Men bag de grønne emballager gemmer sig en mindre grøn virkelighed: Sojaproteinet – hovedingrediensen i mange af disse produkter – stammer ofte fra områder med omfattende skovsrydning. Og det høje forarbejdningsniveau kræver store mængder energi og kemikalier. Vi vil belyse bæredygtigt Derfor skifter vi til LED-pærer. Men LED-lysets blå bølgelængder kan forstyrre vores naturlige døgnrytme og øge risikoen for øjenskader. Og når pærerne engang skal udskiftes, står vi over for et nyt dilemma: Forkert bortskaffelse kan frigive tungmetaller som bly og arsen, der siver ud i vores miljø. Vi vil bruge mindre fossil plastik Derfor vælger vi bioplast. Men de fleste bioplasttyper – som PLA og PHA – kræver industrielt komposteringsanlæg for at nedbrydes. Hvis de havner i almindeligt affald, bliver de liggende. Hv