Der er de naturlige farver. Så er der de kunstige farver og de syntetiske farver.

Menneskeskabte farver

Verdens første kendte kunstigt fremstillede farvepigment var egyptisk blå, udviklet af mineraler omkring 2500 f.Kr.

Verdens første syntetiske farvestof, mauvein, blev opdaget i 1856 af den 18-årige kemiker William Henry Perkin – ved et uheld, mens han forsøgte at fremstille malaria-medicin.

Det blev begyndelsen på en farverevolution i tekstil-, papir-, læder- og fødevareindustrien.

I løbet af få årtier blev naturlige farver fortrængt af syntetiske farvestoffer, som var:
• Billigere
• Mere farvestærke
• Lettere at masseproducere
• Mere lys- og vaskefaste

At bruge akrylfarver og alkoholopløste farver til at få tørrede frøkapsler og kviste til at ligne blomster er en naturlig forlængelse af denne udvikling – hvor syntetiske farver bruges til at genskabe det, der ikke længere er.

Hvorfor akrylfarve?

Akrylfarve som vægmaling er dækkende, og den er derfor velegnet til at farve ”grimme” blomsterhoveder – som for eksempel røllike, der for mange ikke fremstår som særligt smuk i tørret form.

”Blomsten” på billedet herunder er en tørret røllike, der har været en tur i et akrylfarvebad.

Den oprindelige, kedelige brunfarve og de mange ujævnheder på blomsterhovedet er nu blevet dækket af et ensartet lag rosa plastmaling.. Stubbe og løse dele drysser ikke længere.

Strukturen er udjævnet, og farven fremstår moderne og dekorativ. Alt det naturlige – og det grimme – er skjult under overfladen.

Billedet er taget i et sjællandsk havecenter, forår 2025.

Hvorfor alkoholopløste farver?

Alkohol har en høj fordampningshastighed, og farven, som er blandet i alkoholen, vil derfor kunne blive på overfladen, når alkoholen fordamper.

Metoden er særligt velegnet til frøkapsler, der ofte er hårde og glatte, og hvor vandbaserede farver som akrylfarve ville have svært ved at trænge ind eller hæfte ordentligt.

Med hjælp fra alkoholen trænger farven ind i de tørrede plantedele uden at gøre dem våde og bløde. Processen tager typisk kun få sekunder, og tørringen sker næsten øjeblikkeligt.

Det gør alkoholbaseret farvning til en effektiv og økonomisk måde at fremstille et farverigt produkt på – særligt i industriel skala.

“Blomsterne” på de tre billeder herunder er alle frøkapsler, der er indfarvet med pigmenter opløst i alkohol – typisk ethanol.

Billederne er taget i en sjællandsk blomsterforretning, forår 2025.

En verden af farver

De færreste vil leve i en verden uden farver. Selv de såkaldte jordfarver – okker, terrakotta og mosegrøn – er også farver, som er mere rolige.

Når de naturlige farver falmer – hvilket er naturens lov – griber vi til farverne selv. Vi farver for at skabe nyt og genskabe det tabte, og for at holde fast i det smukke.

Industrifarver er en stor verden. Og de findes i næsten alt – og omkring alle. Fra elektronik, plast og emballage, til tøj, møbler og rengøringsmidler. Fra kunstværker til reklamer. Fra fødevarer til medicin.

Selv den velkendte hvide farve på vores medicin er ikke naturlig.

Den hvide farve skabes ofte med det syntetiske stof titandioxid (E171). Det er et hvidt pigment, der skjuler misfarvning fra indholdsstofferne i medicinen og får tabletterne til at fremstå rene og ensartede.

Men E171 er under pres i EU. Stoffet er forbudt i fødevarer på grund af usikkerhed om dets eventuelle helbredseffekter, men stadig tilladt i medicin, blandt andet fordi der endnu ikke findes egnede og stabile erstatninger.

Spørgsmål, som vi ikke stiller

Farver er ikke bare pynt – de er funktion, signal og illusion, og nogle gange også et problem.

Men én ting har de næsten alle til fælles:

De bliver sjældent nævnt eller forklaret af producenterne – og vi stiller sjældent spørgsmål ved, hvorfor for eksempel tørrede blomster egentlig ser så farverige ud.

Eller hvad farverne egentlig består af – og hvad de efterlader, når de forsvinder.

Eller hvilke forbindende og opløsende stoffer, som industrifarverne er bundet op på – og hvordan netop de stoffer kan påvirke både miljø og mennesker.

Berøringsangst over for farverne

Der hersker ofte en form for berøringsangst, når det kommer til at oplyse om de farver, som vi tilsætter vores produkter.

Selv i brancher, hvor gennemsigtighed ellers er et erklæret mål, bliver farver sjældent nævnt, og endnu sjældnere forklaret.

De optræder som en selvfølge – som om farven bare "er der". Men i virkeligheden er den sammensat, tilført og ofte kemisk kompleks.

Måske er det fordi farver opfattes som noget harmløst, noget overfladisk.

Eller fordi producenter frygter, at for meget information om kemien bag farverne vil skræmme forbrugerne væk.

Netop derfor er genemsigheden så vigtig - for dig, for os, for alle. Også for det miljø, hvor farverne til sidst bliver efterladt.

Vil du læse mere om de tilsatte farver?

Læs med i bloggen – om farvernes skyggesider, og hvilke spor de sætter i det stille.

- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -