Er du en af dem, der har oplevet, at en buket af tørrede blomster lugter slemt – nogle gange ligefrem fælt?

Det er vores evolution – og naturens måde at signalere til dig, at der er noget, der ikke bør være der.


Duft eller lugt

Tørrede blomster bør dufte af tørrede blomster – en svag, naturlig og let mættet duft af hø, græs eller solvarm jord. Når tørrede blomster udsender en skarp eller ubehagelig lugt, skyldes det sjældent selve blomsterne – men derimod den kemi, de er behandlet med.

Først og fremmest er det alkoholen - ofte etanol - der anvendes under farvningen af "blomsterne", som sætter sit præg. Særligt når farvestoffer anvendes i store mængder for at opnå en stærk og mattet farve, kan rester af opløsningsmidlet blive hængende i materialet – og afgive lugt i meget lang tid.

Det kan dog også være de tørrede planter selv, der afgiver lugt – især hvis de stadig indeholder fugt, og samtidig er blevet opbevaret og/eller bundtet for tæt. I sådanne tilfælde kan planterne begynde at nedbrydes indvendigt og udvikle en gæret, jordslået eller muggent duftspor.

Andre gange stammer lugten fra tilsatte parfumer, der forsøger at skjule den kemiske eller organiske lugt – men som i stedet skaber en endnu mere påtrængende og unaturlig duftoplevelse.


Farvestoffer

Langtidsholdbare blomster udgør et nyt nicheprodukt, der endnu ikke er omfattet af specifikke reguleringer. Denne mangel på lovgivning betyder, at valg af farvestoffer i høj grad afhænger af den enkelte producents viden og etiske ansvar.

I et kommercielt perspektiv følger mange producenter et grundprincip om at vælge de mest kosteffektive råvarer, der samtidig leverer tilfredsstillende resultater.

Dette gælder også for gartnere, der farver de tørrede blomster. Mens nogle gartnere sætter pris på kemisk viden og ansvarlighed, vælger andre udelukkende efter farvekvalitet og pris.

Fødevaresfarver, som generelt er sikker, opnår sjældent samme farvestyrke og holdbarhed som industrielle tekstilfarver. Derfor er en betydelig del af tørrede blomster på markedet farvet med tekstilfarver.

Men mange tekstilfarver kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer. Det kan du læse om i afsnittet "Tekstilfarver" længere ned i denne blog.

Kort sagt: Farvede, tørrede blomster kan indeholde sundhedsskadelige tungmetaller og kemikalier – herunder kræftfremkaldende benzidin og anilin, giftige kadmium- og blyforbindelser samt lugtende svovlbaserede farver.


Mere om etanol

Ren etanol (sprit) er underlagt høje afgifter, da den kan drikkes. Derfor er næsten alt etanol, der bruges industrielt eller kommercielt til farvning af blandet andet blomster, er denatureret. Det vil sige, at man tilsætter bitterstoffer eller andre kemikalier og gør den uegnet til indtagelse og undgår beskatning.

EU-direktiv 2019/1153 regulerer denaturering af etanol. Fælles godkendte denatureringsmidler i EU er:

  • Denatoniumbenzoat ("Bitrex" – meget bittert, mindre giftigt)
  • Methanol (giftigt, men billigt og effektivt)
  • Isopropanol (mindre toksisk)
  • Methylisobutylketon (MIBK - industriel brug)

Denatureringsmidler i etanol kan forårsage en vedvarende, ubehagelig lugt i farvede blomster – selv lang tid efter behandlingen.

  • Bitrex, som er verdens bittereste stof, kan give en svag, bitter kemisk eftersmag i blomsterne.
  • Methanol har en skarplugtende duft, der kan hænge ved i måneder.
  • Isopropanol lugter stærkt af "hospital" eller renseri og kan blive fanget i blomsternes porøse struktur og frigives langsomt.
  • MIBK har en skarp, sødlig, men irriterende lugt, og den kan trænge dybt i tørrede blomster og frigives gradvist.

Loven håndhæves dog meget forskellige i EU-landene, og medlemslandene kan vælge at bruge alternative, nationalt godkendte formuleringer.

Som forbrugere ved vi typisk ikke, hvilken type etanol blomsterproducenten har valgt til farvningen – og dermed heller ikke, hvilke denatureringsmidler der gemmer sig i blomsterne.


Vand i tørrede blomster?

Nej, der er ikke længere vand i de tørrede blomster – i hvert fald ikke i klassisk forstand.

Men der kan være fugt i dem, og det skyldes primært, at den alkoholbaserede farveopløsning, som frøkapslerne bliver indfarvede med, ofte indeholder 20-70% vand.

Denne fugt trænger dybt ind i det tørrede plantemateriale – godt hjulpet på vej af alkoholen, som åbner strukturen og trækker væsken med sig.

Selvom blomsterne hænger til tørring igen efter farvningen, er det som regel meget svært at se eller måle, at hvor meget fugt der er i dem.

De nu farverige blomster bliver derefter pakket i kasser og sendt videre til grossisterne – ofte med lastbiler uden køling. Det har den klare fordel, at man reducerer CO₂-udledningen, fordi transporten ikke kræver energikrævende køleanlæg, som normalt er nødvendige ved fragt af friske blomster.

Men den ukølede transport skaber et varmt, fugtigt og uventileret miljø, hvor mug og gærlignende bakterier trives – særligt i kombination med restfugt i blomsterne.

Hav i mente, at udendørstemperaturen på motorvejene ofte kan være meget høj, og at temperaturen inde i en lukket lastvogn er endnu højere – især når solen står direkte på vognen i flere timer ad gangen.


Hos grossiterne - og i vores hjem

Hos grossisterne opbevares de tørrede blomster som regel i papkasser, enten på paller eller pallereoler.

I virkeligheden burde de pakkes ud og hænges til tørre med det samme – men det sker sjældent på grund af de høje lokaleomkostninger.

Når tørrede blomster sælges som buketter, bliver de typisk fastbundtet. Og når forbrugeren modtager buketten, lader man den som regel være bundtet – i modsætning til en frisk buket, som man ville pakke ud og placere i vand, stilk for stilk.

Det skyldes primært, at tørrede buketter ikke tåler omarrangering særlig godt. Hvis man forsøger at løsne bundtet eller flytte rundt på stilkene, ender det ofte som en utaknemmelig opgave med knæk og drys på både bord og gulv – og det, der skulle have været en smuk og sanselig oplevelse, bliver hurtigt til noget frustrerende og rodet.

Det betyder, at den kemi og den fugt, der oprindelige er i blomsterne, forsætter med at være i blomsterne. Og den bakteriel vækst, som måske begyndte allerede hos producenten, fortsætter – nu i vores hjem.

På nuværende tidspunkt findes der ingen international, europæisk eller dansk standard, der definerer, hvad en miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig buket af tørrede blomster egentlig er.


I flere år har vi arbejdet med tørrede blomster – i troen på, at det var den rigtige bæredygtige løsning. Indtil vi selv fik hovedpine, blev mættet af duften – eller rettere: lugten – og fandt ud af hvorfor.

Læs med i bloggen, hvordan vi arbejder for at skabe langtidsholdbare buketter med omtanke for både miljø og sundhed, og med ansvarlighed.



- Teksten og billederne er beskyttede af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse -