I denne blog vil vi dykke ned i menneskets ihærdige forsøg på at bevare afskårne grønne planter, så de holder længere og ser friske ud – helt uden vand. Bloggen er under løbende udvikling, da flere af vores egenudviklede teknologier falder inden for dette område, og vi forventer at søge patentbeskyttelse for nogle af vores opfindelser. Opfindelser Ordet opfindelse kan måske virke misvisende. Det lyder, som om man har trukket noget helt nyt ud af den blå luft – men sådan fungerer udvikling sjældent. For noget af det, der netop kendetegner ethvert teknologisk fremskridt, er, at det bygger videre på noget, der allerede er opdaget eller opfundet før. Vi opfandt ikke bilen ved at starte fra nul. Bilen blev mulig, fordi vi allerede havde opdaget hjulet, motoren og forbrændingsteknologi – og nogen samlede det hele til noget nyt. Din smartphone er ikke én opfindelse – det er tusindvis. Fra telefonen, kameraet og GPS’en til touchskærmen og internettet – alt det fandtes i forvejen, bare ikke sam

Når vores langtidsholdbare roser ser ud og føles som friske, er det fordi, at deres oprindelige saft er blevet skiftet ud med en opløsning, som vi kalder ol-baseret. Det er et begreb, vi selv har opfundet – så alle kan være med.

Vi kender det alle: Den smukkeste buket fra én, der holder af dig, og som du holder af, forfalder - langsomt men sikkert, kronblad for kronblad - uanset hvor omhyggeligt du plejer den. Efter 3, 5, 7 eller max. 10 dage må du sige farvel til den. (Men du kan med stor sandsynlighed få din buket til at holde i op til 24 dage. Læs mere i bloggen her.) Måske er ordet "smuk" blev opfundet til netop blomster. Siden mennesket opdagede blomsters skønhed - for tusindvis af år siden - har vi forsøgt at få deres unikke pragt til at vare længere. Vi tørrer dem, presser dem, støber dem i voks, begraver dem i sand …. Bevares! En opfindsom tysker I slutningen af det 18. århundrede fik en tysk botaniker, Ernst Pfitzer, en genial idé: Hvad hvis man kunne erstatte vandet i blomstens celler med en væske, der ikke fordamper? Ernst startede med at lægge blomster i ren alkohol for at udtrække saften. Derefter badede han dem i en blanding af ricinusolie (også kendt som "amerikansk olie") og terpentin. Denne pr

Julius Cæsar blev ofte malet eller skulptureret iført tørrede laurbær. Laurbærblade er tykke, læderagtige og rig på æteriske olier. Olie modvirker hurtigt visnen og forrådnelse, så selv friske kranse kan bevare form og farve i mange måneder. Lufttørring er nok den mest udbredte metode til bevaring af afskårne blomster og planter. Men der findes mange andre metoder. Lufttørring Her hænges blomsterne med hovederne nedad i et mørkt rum eller blot i skygge. Efter en uge eller to har man en buket tørrede blomster. Men de drysser - så hvis de opbevares et sted med ro og stabilitet – f.eks. i en vase højt oppe på en reol eller i en papkasse – kan de ”leve” og bevare deres udtryk i mange år. Presning Man lægger blomster og blade i en gammel bog, lukker den og venter et par uger. Resultatet er flade, sarte værker, som knækker let – men de er ideelle til indramning eller brug i kunst. Silicagel metoden Her dækker man blomsterne i silicagel, der suger fugten ud af planterne. Det bevarer både form